Vestimulerende piller

Hvis din livmodermund er lukket, eller livmoderhalsen afkortet væsentligt, vil du få en pille (Misoprostol eller Minprostin) til modning af livmoderhalsen.

Pillen kan sluges eller løgges ind i skeden. Som regel er det nødvendigt at tage flere piller med nogle timers mellemrum for at starte veerne.

Nogle kvinder reagerer kraftigt på pillerne og føder hurtigt, andre har brug for flere dages behandling. Det er ikke muligt på forhånd at vide, hvordan pillerne virker på din krop.

Når du får veer eller vandafgang, eller hvis du får smerter eller blødning, skal du kontakte fødeafdelingen. Det anbefales, at du kommer til fødeafddelingen alelrede ved begyndende veer, hvis fødslen er blevet sat i gang med  Misoprostol eller Minprostin.

Prikke hul på fosterhinderne (at "tage vandet")

Når din livmoderhals er afkortet, og livmodermunden har åbnet sig to-tre cm, kan man prikke hul på fosterhinderne. Når fosterhinderne brister, og noget af fostervandet løber ud, ændres trykket i livmderen. Dette vi ofte påvirke livmoderen til at lave veer.

Det er en god idé at være oppe, gå en lile tur eller bare gå omkring i afdelingen, hvis du har mulighed for det. Når du bevæger bækkenet, løber der yderligere fostervand ud, og barnets hoved kommer bedre i kontakt med livmodermunden. Bevægelsen i sig selv kan også medvirke til, at der kommer veer.

Hvis veerne ikke er begyndt efter nogle timer, vil du få tilbudt et vestimulerende drop. 

Ballonkateter

Hvis man ikke kan komme til at prikke hul på fosterhinden efter behandlingen med pillerne, kan der lægges et ballonkateter. Det er et gummikateter med en eller to små balloner for enden.

Det lægges op igennem livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse. Ballonerne fyldes med vand, så de udvider sig og trykker på livmodermunden, hvilket får den til at åbne sig lidt.

Du kan måske mærke lidt irritation eller få lidt ondr af at have kateteret liggende.

Når livmodermunden begynder at åbne sig, kan kateteret glide ud. Gider kateteret ikke ud af sig selv, fjerner vi det efter 12-18 timer, og så vil det oftest være muligt at prikke hul på fosterhinderne.

Mulige bivirkninger

Bivirkninger ved Misoprostol/Minprostin

Kendte bivirkninger ved pillerne er diarré, kvalme eller hovedpine.

Man kan også få hududslæt eller feber.

Der eksisterer desuden en meget lille risiko for, at livmoderen reagerer kraftigt på igangsættelsespillerne med voldsomme eller hyppige veer, så livmoderen brister. Denne risiko er mindre end 1:10.000.

Risici ved at "tage vandet"

Før man prikker hul på fosterhinderne, vurdere det, om alt føles normalt.

Der er en lille risiko for, at navlesnoren kan komme i klemme, efter at vandet er gået, eller for, at der kommer en blødning fra modekagen, når fosterhinderne brister.

Der er også en lidt større risiko for, at barnets hoved stiller sig skævt i bækkenet, hvilket kan gøre, at fødslen kan tage lidt længere tid.

Risici ved ballonkateter

Ved brug af ballonkateter er der en let øget risiko for infektion i livmoderen. Risikoen er størst, hvis kateteret har ligget mere end 18 timer. 

Der er risiko for, at barnet skubbes på af bækkenet og lægger sig skævt i livmoderen.

Ballonkateteret giver ofte menstruationslignende smerter. Disse kan mindskes ved at fjerne noget af deet vand, der er sprøjtet ind i ballonerne.

Bivirkninger ved ve-stimulerende drop

Mulige bivirkninger er kvalme, opkastning og hovedpine samt hurtig og/eller langsom puls.

Desuden kan ve-stimulerende medicin give for mange veer, og det kan bliver nødvendigt at skrue ned for droppet eller slukkes det helt. Herefter bliver veerne som regel hurtigt svagere.

Kilde

Informationen på denne side stammer fra pjecen 'Patientinformation om igangsættelse af fødsler' fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG

Lise Qvirin Krogh

Kontakt

Lise Qvirin Krogh

Projektkoordinerende læge,
ph.d.-studerende 
Kvindesygdomme og fødsler
Aarhus Universitetshospital

Telefon: 5124 2102

Mail: lise.qvirin.krogh@clin.au.dk