Sådan:

• registrerer du i WINDOW studiet (pdf) 
• udfører du første screening (pdf) 
• afsender du deltagerinformation til kvindens E-boks (pdf) 
• udfører du anden screening (pdf) 
• afgiver du mundtlig information (pdf) 
• afsender du samtykkeerklæring til kvindens E-boks (pdf) 
• underskriver du dit statement (pdf) 
• randomiserer du kvinden pdf) 
• informerer og booker du kvinden efter randomisering (pdf) 
• indtaster du data i REDCap (pdf) 
• afsender du spørgeskema til kvindens E-boks (pdf) 
• får du hjælp, hvis du ikke kan finde svaret her (pdf)
   

Se også:

• Ordforklaring, REDCap (pdf)    
• Eksklusionskriterier - forklaring (pdf)

• Protokol version 1.6 (gældende) (pdf)
• Dansk protokol resumé version 1.2 (gældende) (pdf)  
• Deltagerinformation - WINDOW studiet (pdf) 
• Forsøgspersonens rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt
  forskningsprojekt (pdf)  
• Igangsættelse af fødsler (pdf)

I 2018 var 19% af alle fødsler i Danmark fødsel ved kejsersnit. Kvinder med BMI ≥30 udgjorde >13% af de fødende, og blandt disse var >27% af fødslerne et kejsersnit (1) Også en række andre komplikationer under graviditet og fødsel øges, jo højere BMI kvinden har før graviditeten (2).

Blandt gravide med BMI >30, har to store observationelle studier vist, at igangsættelse og fødsel fra uge 39 fremfor at afvente, medfører en nedsat risiko for blandt andet kejsersnit, skulderdystoci, postpartum blødning, svære bristninger og indlæggelse af den nyfødte (3).

Lodtrækningsstudier blandt andre grupper af gravide (fx 35-39 årige, lav-risiko nullipara) har også vist, at risikoen for kejsersnit nedsættes ved igangsættelse i uge 39 sammenlignet med at afvente (4). Der findes ikke sådanne lodtrækningsstudier blandt kvinder med BMI ≥30, og det er derfor, vi har designet WINDOW studiet.

Formålet med WINDOW studiet er ikke at sætte fødslen i gang hos flere kvinder, men at blive klogere på, om de overvægtige gravide kan have gavn af en igangsættelse i GA 39+0 målt på risikoen for kejsersnit og en række andre udfald hos mor eller barn.

Studiet belyser forskningsspørgsmålet i en dansk kontekst og med fokus på kvindens oplevelse af igangsættelse og fødsel samt amme etablering, ressourceforbrug m.m. Baggrunden for studiet kan læses i sin fulde længde i protokollen, der kan findes under bjælken 'Projektdokumenter'.

(1) Udtræk fra Esundhed.dk med data fra det Medicinske Fødselsregister (MFR), 2018
(2) Ovesen, P., S. Rasmussen, and U. Kesmodel, Effect of prepregnancy maternal overweight and obesity on pregnancy outcome. Obstet Gynecol, 2011. 118(2 Pt 1): p. 305-12
Marchi, J., et al., Risks associated with obesity in pregnancy, for the mother and baby: a systematic review of reviews. Obes Rev, 2015. 16(8): p. 621-38
(3) Lee, V.R., et al., Term elective induction of labour and perinatal outcomes in obese women: retrospective cohort study. Bjog, 2016. 123(2): p. 271-8
Gibbs Pickens, C.M., et al., Term Elective Induction of Labor and Pregnancy Outcomes Among Obese Women and Their Offspring. Obstet Gynecol, 2018. 131(1): p. 12-22
Palatnik, A. and M.A. Kominiarek, Outcomes of Elective Induction of Labor versus Expectant Management among Obese Women at >/=39 Weeks. Am J Perinatol, 2019
(4) Walker, K.F., et al., Randomized Trial of Labor Induction in Women 35 Years of Age or Older. N Engl J Med, 2016. 374(9): p. 813-22.
Grobman, W.A., et al., Labor Induction versus Expectant Management in Low-Risk Nulliparous Women. N Engl J Med, 2018. 379(6): p. 513-523.